Naboinformation: Kvægtorvet

Naboinformation: Kvægtorvet

København er værtsby for Copenhagen 2021 WorldPride og EuroGames i august måned.

Det store event vil have festivalpladser i hele byen med Pride fester, LGBTI+ sportsturneringer, et omfattende kunst- og kulturprogram samt det største menneskerettighedsforum I Skandinavien. Vi håber, I vil tage godt imod denne fælles fejring af mangfoldighed, kærlighed og inklusion.

Én af disse festivalpladser indrettes på Kvægtorvet, som i dagene 16. – 21. august afvikles under navnet 1:1 Democracy Festival. Åbningstiderne er kl. 11:00 til 21:00.

Vi håber, at I som naboer har lyst til at deltage og vil finde det både interessant, inspirerende, sjovt og imødekommende, selvom det måske også til tider vil være en smule larmende og måske lidt overvældende.

Pladsen indrettes med inspiration fra folkemødet på Bornholm med boder, scene og telte, hvor der vil være debatter, talks og rum til samtaler, så foreninger, der arbejder med menneskerettigheder eller marginaliserede befolkningsgrupper, kan møde hinanden og dig. 

Copenhagen 2021 er støttet af Københavns Kommune og vi arbejder tæt sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen om vores brug af de offentlige pladser, samt retningslinjer for støj, færdsel og renhold, som kan være til gene for dig som nabo.  

Vi vil gøre vores bedste for, at I er grundigt informeret om vores brug af pladsen og har I spørgsmål eller udfordringer, er I velkommen til at kontakte os på følgende mail: nabokontakt@copenhagen2021.com

I kan læse mere om programmet for hele Copenhagen 2021 her.

Støjgener

Du kan kontakte Københavns Kommune, hvis du føler dig generet af eventet. Klik her for mere information.

Kontakt os

Har du spørgsmål kan du kontakte os på mail. Vi bestræber os for at besvare alle mails indenfor én arbejdsdag.

Email: nabokontakt@copenhagen2021.com

Billede: Johannes Lundstrøm. License: CC BY NC SA 3.0

Partners and Sponsors

See the full list of Partners and Sponsors